VM 2023 Special #12: Den store opsamling på VM med Sonni Larsen og Jesper Fredin
Mediano Håndbold - En podcast af Mediano

Der er mange slutrunder i håndbold. Men de er også gode i de her år. Helt naturlige og store højdepunkter for os, der holder af håndbold. Håndbolden viste igen, at det danske herrelandshold i en kold januar formår at samle danskerne. Foran tv med mere end 2 mio. seere. Og på en kold mandag på Rådshuspladsen i København. Det her var en minderig VM-slutrunde. Nu samler vi op på det hele i denne tolvte VM Special! Det har været intenst, sjovt og en stor fornøjelse at være en del af. Ikke mindst sammen med Sonni Larsen og Jesper Fredin som er med os her i denne sidste VM special. I denne sidste VM special samler vi op på hele slutrunden, taler finale, store præstationer og oplevelser. Undervejs når vi sågar at vende et All-star hold inklusive en kåring af turneringens bedste skæg. Der var som vanligt meget på hjerte. Så her er et overblik over udsendelsen: 00:00 Indledning og indtryk 07:50 Det bedste og det værste ved VM 23:48 Verdenstoppen nu og i fremtiden 30:50 Tanke om Gidsel, Pytlick og GOG: Hvordan er det muligt at gå så hurtigt fra løfterigt talent til verdensstjerne? 42:58 VM-finalen, den danske triumf og Mikkel Hansens nye rolle 56:50 All-star hold og lidt alternativer til IHF’s officielle hold Gæster: Sonni Larsen og Jesper Fredin Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*