VM 2023 Special #3: Optakt og forventninger med Simon Dahl
Mediano Håndbold - En podcast af Mediano

Vi varmer op til VM i Sverige og Polen med en samtale med Simon Dahl. Hør om hans forventninger til turneringen og det spil, vi kan glæde os til. Hør hans vurdering af det danske hold og truppen. Men også hans vurdering af de nationer, der kommer til at dyste om verdensmesterskabet. Og så når vi også at tale lidt Aalborg, U21 og Nordsjælland med Simon Dahl. Simon Dahl er lige nu cheftræner i Nordsjælland Håndbold. Efter sommerferien er han assistenttræner i Aalborg Håndbold, og med Arnor Atlason er han tillige assistenttræner på det danske herre U21-landshold. Han er i gang med sin EHF Master Coach. Og så er han ikke mindst godt selskab. I denne samtale varmer vi op til VM og forsøger at give forventningens glæde lidt faglighed. Gæst: Simon Dahl Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*