VM 2023 Special #3: Tips og tricks til dit managerhold med Rasmus Boysen

Hvis du skal have succes med dit managerhold på holdet.dk til VM i håndbold 2023, kommer du ikke uden om denne udsendelse med Rasmus Boysen. Få kender den internationale håndbold som ham. Han var klar til at svare på begavede lytterspørgsmål. Og han sad klar med tips og afgørende tricks til dit managerhold til VM. Vi talte alle 32 hold og 8 indledende grupper igennem. Så her får du alt, hvad du har brug for, før du sætter dit managerhold. Det blev helt som ventet meget langt, da vi optog den traditionsrige optagelse med tips og tricks til dit managerhold. Til gengæld så får du også pointer omkring samtlige 32 nationer til VM. Vi taler alle puljer igennem. Og vi svarer undervejs på udvalgte spørgsmål fra lyttere. Husk også glæden ved at dyste mod andre håndboldinteresserede. Vi har denne gang oprettet en miniliga på www.holdet.dk, der bærer det mundrette navn ”Mediano Håndbold VM Manager 2023”. Der er allerede en del deltagere derinde. Så skynd dig ind og være med til at dyste mod alle os andre. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

Om Podcasten

Mediano Håndbold er din foretrukne håndboldpodcast. Vi giver dig baggrund og analyse i samtale med sportens store personligheder. Find os på håndbold.nu. Og husk at abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app.