Fodboldens Kongerække - Mister: Elsket i Barcelona og Madrid

Mediano 2 - En podcast af Mediano Media

Denne udsendelse er produceret for Podimo, men udkommer også her i Medianos feed. I "Fodboldens Kongerække" hylder vi de store helte. Med et roterende panel hives der hver uge et nyt navn op af hatten og debatterer dennes storhed, særlige kendetegn og meget andet. Til sidst er det til diskussion, hvor i kongerækken den valgte spiller hører til - tilsat den rette mængde humor, viden og kærlighed. Dagens afsnit handler om Mister - vores allesammens, Michael Laudrup. Kenneth Hansen er vært, og med sig i panelet har han denne gang Jan Michaelsen, Arnela Muminovic og Morten Glinvad. De taler blandt andet om skiftet fra Barca til Real Madrid, og hvordan det lykkedes ham at forblive elsket begge steder. Om den danske EM-sejr i 1992 uden hans deltagelse og om en trænerkarriere, der blegnede lidt i forhold til årene med støvlerne på. Rigtig god fornøjelse med udsendelsen. Her kan du læse lidt om, hvorfor du nu kan høre nogle af Podimo-episoderne i Medianos feed: cutt.ly/mXH81T8 Husk det gode introduktionstilbud til Podimo for Medianos lyttere: Podimo.dk/konge Hold øje med Mediano 2 her i efteråret, hvor du også kan høre det andet af vores formater til Podimo, 'Fodbold var bedre i 90erne' i Medianos feed. Her er det Thomas Pyndt, Karsten Krogh og Sebastian Stanbury, der dykker ned i 90erne og omegn.