Mediano Legends - Kobe Bryant
Mediano 2 - En podcast af Mediano Media

**Udsendelsen er sponsoreret af sortesokker.dk og kanalpartner på Mediano Magasinet, Arbejdernes Landsbank** Hele sportsverdenen blev ramt af en chokbølge, da det søndag d. 26. januar kom frem, at NBA-legenden Kobe Bryant var én af ni omkomne i en helikopterulykke 40 kilometer uden for Los Angeles. I denne særudgave af Mediano Legends går vi tættere på spilleren Kobe, de evige sammenligninger med Michael Jordan, hans 20 sæsoner i Los Angeles Lakers og de mange titler. Udsendelsens to gæster, Morten Stig Jensen og Sunny Singh, gør os også klogere på personen Kobe Bryant - lige fra hans opvækst i Italien, til en familiekrise og til det tætte forhold til hans døtre. Klumpen i halsen kom frem et par gange undervejs, men formålet med udsendelsen var at hylde én af sportens allerstørste navne. Vært er Kenneth Hansen.