Ligue 1 Special - Med Frederik Gernigon & Dan Pedersen

Mediano Sandbox - En podcast af Mediano

Her er så den første udsendelse kun om Ligue 1. Vi har sendt halvt franske Frederik Gernigon og meget fransk-interesserede Dan Pedersen ind i studie 1 en højhellig 2. påskedag for at dele deres interesse for og viden om fransk fodbold og Ligue 1. Hør blandt andet om: - Kløften mellem PSG og rækkens andre hold, om hvordan PSG kan have en dårlig sæson, når der i skrivende stund er 19 point ned til nummer to, og om hvad klubben skal gøre for at tage næste skridt. - Lille som sæsonens overraskelse, om stjernen Nicolas Pepe, der ryger til en storklub til sommer, om Lilles sprudlende spil og forvandling fra en nedrykningskandidat for et år siden og til nu - Marseille og Balotelli som match, om Marseilles dårlige sæson, hvad det er for en klub og deres manglende profiler i år. - Monaco og katastrofen, hvorfor Jardim formentlig har været en glad mand, da han blev genansat, om nogle af Monacos køb og hvorfor klubben har ligget helt nede i bunden hele sæsonen. - Den skuffende sæson i Europa set med franske briller, hvor Rennes er den eneste succeshistorie og især PSG og Marseille skuffer. Produktion: Peter Rubek Nielsen Kan du lide Specials som disse i Mediano Sandbox, så del dem endelig med venner og netværk og giv lyd, så vi ved, om der er et behov for mere af den slags derude. Og har du forslag; Så skriv til [email protected]