Debat Live på Det Kongelige Teater – Qatar i Maven

Mediano - En podcast af Mediano Media

Med Jeppe Højberg Sørensen, Thomas Pyndt & Sebastian Stanbury. Vært: Peter Brüchmann Kom med til en debat, som Mediano har arrangeret sammen med Det Kongelige Teater. Det foregår i Skuespilhuset og er optaget mandag d. 28.11. i forbindelse med forestillingen ’Fodbold Fodbold Fodbold’. I anledning af VM i fodbold i Qatar har der været et tilløb med store diskussioner om det, man har kaldt sportshistoriens skandale. Mange boykotter arrangementet og ser det ikke, nogle følger kun Danmarks kampe, mens en stor del af danskerne har ønsket, at det danske landshold skulle have boykottet VM eller som minimum markeret en afstandtagen til et land, der er et diktatur, krænker menneskerettigheder, er homofobisk og har opnået værtsskabet til VM via dokumenteret bestikkelse. På denne aften har VM været i gang i ni dage, og derfor kan vi nu mærke, hvordan det rent faktisk føles at overvære VM, at se alle de normale forløb, sportslige højdepunkter, stjernestunder og hårde skæbner folde sig ud. Derfor kalder vi debatten ’Qatar i maven’, fordi det skal handle om følelser. Handle om, hvor den fodbold, som vi har kastet vores kulturelle kærlighed på, er på vej hen. Panelet du kan høre er: Sebastian Stanbury, vært og redaktør på Mediano Thomas Pyndt, journalist, fortæller og ekspert på flere formater på Mediano Jeppe Højberg Sørensen, journalist, der skriver for blandt andet Euroman og Weekendavisen - medstifter af Medianos eget talenthold, Mediano Socrates. Vært: Peter Brüchmann. Hør blandt andet om: Udsigten til, at Saudi-Arabien kan komme i spil til VM i 2030 Hvorvidt det er en forbudt følelse at nyde VM i Qatar Er dette bare et spørgsmål om brune kuverter eller er det en krigsførelse på en større klinge? Hvad kan man forvente af danske fodboldpolitikere? Danske spillere? Mangler fodbolden en Greta Thunberg? Er norske Lisa Klavaness et bud? Og hvem vil vi helst have til dansk fodbold: Haaland eller Klavaness? Og meget andet. Debatten er arrangeret i forbindelse med forestillingen FODBOLD FODBOLD FODBOLD, der opføres i Skuespilhuset i disse dage og kører frem til 17.12. Sammen med Mediano arrangerer Det Kongelige Teater samlet set to debatter i Skuespilhusets foyer. Begge debatter vil blive optaget og lagt ud som podcast på Medianos hjemmeside og i Medianos feed. Den første om fodboldens ejerskaber blev optaget i september, og den kan læse om og høre her. Her kan du læse om og booke billet til forestillingen Fodbold Fodbold Fodbold. Fodbold fodbold fodbold er et nyt stykke skrevet af dramatiker Henrik Szklany, der er glødende AaB-fan og ser alle holdets kampe. For iscenesættelsen står instruktør Nicolei Faber, som er inkarneret Vejle-fan på godt og ondt. Relevante links: Programerklæring - Sådan vil Mediano dække VM Vores store VM-magasin - det hele samlet Støt Mediano Mediano Merch - vores helt nye webshop Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed -- Hvis du hører til dem, der gerne vil have din podcast dampende varm, så anbefaler vi lige nu Google Podcast, Mit Mediano og Spotify. I Apple Podcast og PocketCast er episoderne ofte 30-60 minutter om at dukke op, og det synes vi selv, er utilfredsstillende. Derfor fraråder vi fra Mediano, at man bruger Apple Podcast og PocketCast.