EUROPA MAGASINET: Tid til Inter-Atlético og Napoli-Barca - din optakt til ugens europæiske kampe

Mediano - En podcast af Mediano Media

Udsendelsen er sponsoreret af Just Eat og TV2 Play I denne uge spilles de sidste fire ottendedelsfinaler i Champions League, og så er der returkampe i PlayOff-runden i Europa League og Conference League – og vi varmer selvfølgelig op til det hele. Det er store kampe, som venter i Champions League, hvor vi blandt andet taler om de to dark horses til CL-titlen, Inter og Atlético Madrid, og de to skrantende storklubber, Barcelona og Napoli, som også mødes i Italien. I Europa League er der blandt andet spændende kampe som Sparta Prag-Galatasaray og Roma-Feyenoord, og i Conference League er manges øjne rettet mod Nordnorge, hvor Bodø/Glimt vil forsøge at sende Ajax ud af turneringen. De to hold spillede 2-2 i Amsterdam i sidste uge, hvor Albert Grønbæk scorede begge Bodøs mål. Panelet består af fodboldtræner, Rasmus Monnerup, og Nicolai Lisberg, journalist med base i Spanien. Vært: Adam Møller Gomaa. Vi taler om turneringerne i følgende rækkefølge: Champions League (00:02:00)Europa League (00:54:00)Conference League (01:06:00)