Mediano Special - ”Er du ok?” – en fortælling om angst og depression i fodbold

Mediano - En podcast af Mediano Media

Udsendelsen er lavet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og kampagnen ”EN AF OS” Mediano forsøger i disse uger at hjælpe med at sprede Sundhedsstyrelsens budskab i kampagnen, EN AF OS, som har til formål at aftabuisere psykiske lidelser. På Mediano anser vi det som en styrke at række ud, når der er noget, som er svært. Også selvom man er mand. I denne udsendelse kan du møde en mand, som i dag er træner og fodboldekspert - og tidligere selv var fodboldspiller. Han definerede sig meget klart som fodboldspiller. Faktisk så meget, at han lige fra barnsben havde svært ved at være andet end fodboldspilleren. Det her er fortællingen om en toptrænet spiller, som er stærk på overfladen, men som oplever at blive bange for at spille fodbold. Han har svært ved at række ud. Han ser sin angst som svaghed og taler derfor ikke med nogen om det. Han udvikler en depression, og først da han bryder tabuet og helt konkret fortæller sine holdkammerater, hvordan han har det, får han det bedre. Vært og tilrettelægger: Adam Møller Gomaa Musik: Brüch - Nyctophilia & Rexlambo - Fault