Superliga Special - Fokus OB-AC Horsens - og et ekstra lille Preview på pinsens nedrykningsdrama

Støt Mediano her Med Steffen Dam & Peter Brüchmann AaB             27AC Horsens 27Lyngby        24 Forestil dig, at Lyngby vinder på mandag, så går vi frem mod sidste runde af Superligaen med tre hold på 27 point.Forestil dig, at AaB vinder på mandag, så vil AaB de facto sende AC Horsens og Lyngby ud af Superligaen og have gennemført en redningsaktion, vi ikke troede muligt ved hverken vinderpausen eller indgangen til slutspillet. Der er åbnet op for det helt store drama efter, at AC Horsens tabte den 11. fodboldkamp ud af 14 mulige i 2023 og har gennemført et forår, der er lige så elendigt, som Randers FC var forrygende, da man reddede sig i 2011. Ja, man kan sige, at AC Horsens er ved at lave en omvendt Randers. Det blev 2-1 til OB fredag aften i Odense, og dermed rykkede nedrykningen et skridt nærmere. Det vurderer fodboldjournalist Steffen Dam her i selskab med Medianos Peter Brüchmann. Hør i dagens udsendelse blandt andet om: AC Horsens, der har tabt otte point til AaB på blot ni kampe, og når pinsen er slut, kan det altså være 11 point tabt i forhold til AaB på ni kampe. Det er et sammenbrud af så store dimensioner, at det vil blive et referencepunkt i mange år frem. OBs sejr - OBs udvikling Yankuba Minteh og en hård 1. halvleg. Emmanuel Sabbi og det sandsynlige salgspotentiale og tilsvarende timing. Ja, OBs transfervindue i det hele taget. AaBs muligheder, ja vi taler en del om AaB i denne udsendelse, selv om de først spiller mandag Hvad tænkte panelet, da Erik Hamrén blev erstattet af Oscar Hiljemark? Og hvad er der sket siden. Lyngbys muligheder og forårets forløb for de tre hold OBs fine kulisse og farvel til Jeppe Tverskov Og meget andet. Udsendelsen her er skabt i samarbejde med medlemmerne af Støt Mediano. Partner på alt indhold om Superligaen er Arbejdernes Landsbank. Relevante links om Mediano: Støt Mediano Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed Mediano Merch - vores webshop Link til vores partnere: Arbejdernes Landsbank - sådan skifter du bank

Om Podcasten

Mediano er lyden af fodbold. Den originale fodboldpodcast siden 2016. Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet. Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank