Dansk kunstpioner får sin egen roman

Mange historiske kvinder er gået i glemmebogen, og en af dem er kunstmaler Franciska Clausen (1899-1986). Som den eneste dansker blev hun i begyndelsen af 1900-tallet indlemmet i den internationale avantgarde og tog nye malerteknikker med hjem til Danmark. Forfatter Agnete Braad trækker med sin nye roman ”Franciska” den dygtige og disciplinerende kunstmaler frem i lyset. De seneste to år er Braad gået i Franciska Clausens fodspor og har besøgt München, Paris og Berlin, hvor Clausen lærte sin eksperimenterende tilgang til maleriet. Braad har opstøvet alle detaljer om hendes liv, og digtet om dem, der mangler. I programmet møder vært, Karoline Kjær Hansen, forfatteren i København, hvor der er steder, som fik stor betydning for, hvordan Clausens karriere udviklede sig, og Braad fortæller om sin samlede research til romanen og fascinationen af Franciska Clausen. I Radio4-podcasten ”Mellem Linjerne” taler Karoline Kjær Hansen med aktuelle forfattere om researchen til og arbejdsmetoderne bag deres bøger. Programmet sendes hver uge på Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.