Et afskedsbrev sendte Adrian Hughes på jagt efter familiens mørke hemmeligheder
Mellem linjerne - En podcast af Radio4
Kategorier:
I 2002 står Adrian Hughes med et afskedsbrev i hånden. Hans mor er lige død, og hun har efterladt en sidste hilsen, der på alle måder understreger, at hun endte livet som en bitter og ensom kvinde. I den populære podcast ”Mors afskedsbrev” har Adrian Hughes tidligere fortalt sin egen familiehistorie om moderens hårde opvækst hos Adrians morfar – den stenrige byggematador Thorvald Dreyer. Udgivelsen af podcasten åbnede for ny information om Adrians morfar, og det har nu fået ham til at skrive en bog. I bogen "Mors dreng – Familien Dreyers magt og millioner" udfolder Adrian Hughes historien om sin velhavende families glamourøse livsstil, mystiske dødsfald og vilde intriger. Endelig er bogen også en undersøgelse af, hvordan vi husker vores egen fortid. Vært og tilrettelæggelse: Lene Grønborg Poulsen See omnystudio.com/listener for privacy information.