Josefine Klougart
Mellem linjerne - En podcast af Radio4
Kategorier:
COP26 er slut, og i knap 14 dage har topledere fra mere end 190 lande diskuteret de aktuelle klimaprognoser. Men for at forstå og handle efter de videnskabelige prognoser for klimaet, er vi nødt til at føle os mere forbundne med naturen. Og for at gøre det skal vi læse flere bøger. Det mener dagens gæst, Josefine Klougart, som er aktuel med romanen ”Alt dette kunne du få”. I romanen følger vi kvinden Barbara, som rejser tværs over landet hjem til Mols, hvor hendes far får foretaget en hjerteoperation, og romanen er fuld af detaljerede naturbeskrivelser. Men de er udelukkende skrevet ud fra Klougarts egen erindring af landskabet i sin opvækst i den bakkede landsdel, fortæller hun i programmet, og afslører, at det nærmere er en rejse til Schweiz i 2018 og hendes tre graviditeter i løbet af skriveprocessen, som har sat spor i romanen.