Julia Lahme: ”Jeg har ingen hemmeligheder”
Mellem linjerne - En podcast af Radio4
Kategorier:
Det er de store livsfaser, som optager forfatter Julia Lahme. For to år siden gik hun selv gennem sådan en fase, da hendes ældste søn Elias blev teenager og trak sig tilbage fra familiefællesskabet. Derfor har hun nu skrevet bogen ”Det er bare en fase: scener fra et hjem med en teenager”, som handler om at være forælder til en teenager. Bogen er selvbiografisk, og Julia Lahme har modsat mange andre af nutidens populære forfattere ikke skrevet en roman eller på nogen måde fiktionaliseret sin historie. Hun har ingen hemmeligheder, for hun mener, det frisætter både hende og læserne. I programmet, som er optaget i hendes kontor tæt på Kastellet i København, fortæller hun om sit arbejde og sine metoder i arbejdet med bogen. Vært: Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.