Knud Brix: ”Jeg troede, jeg kunne behandle mørke med mørke”

I 2019 rejser Knud Brix til Afrika. Destinationen er Monrovia, hvor han skal møde General Butt Naked, og målet er en radiodokumentar med den tidligere massemorder. Podcasten ”General Butt Naked” blev udsendt af det hedengangen Radio24/7 i oktober 2019, men efter arbejdet rejste Knud Brix videre til Sierra Leone, og hele rejsen fortæller han nu om i sin nye roman ”Febertræet”, der udkommer den 16. maj. En rejse, der for alvor fik ham til at mærke grunden gynge under ham, men som også gav ham troen på det bedste i sig selv og fik ham til at overgive sig til livets tilfældigheder. I programmet fortæller han om researchrejsen i såvel Afrika og menneskets dybeste mørke som i ham selv. Vært: Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.