Live-special fra Bogforum med Kim Faber og Janni Pedersen

”Skyggeriget” er fjerde bind i Faber og Pedersens serie om Martin Juncker og Signe Kristiansen. Forfatterparret, som bliver kaldt det danske svar på krimimestrene Sjöwall og Wahlöo, er dette års vindere af Martha-prisen. En pris, de modtog på Bogforum, hvor programmet også er optaget. I programmet fortæller de om, hvordan klimaterror blev en del af bogens plot, hvorfor de har besøgt et kulkraftværk i Nordjylland, og hvordan en såkaldt ”outline” er afgørende for, at de kan arbejde sammen som forfatterpar. Vært: Karoline Kjær Hansen. I Radio4-podcasten ”Mellem Linjerne” taler Karoline Kjær Hansen med aktuelle forfattere om researchen til og arbejdsmetoderne bag deres bøger. Programmet sendes hver uge på Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.