Tonny Vorm: “Han er jo som skabt til en roman”

Egentlig skulle Tonny Vorms nye roman have været en fagbog. En fortælling om baron Palle Rosenkrantz, som var herredsfoged på Lolland sidst i 1800-tallet, og som af mange betragtes som Danmarks første krimiforfatter. Historien var imidlertid så dramatisk, at Tonny Vorm lod baronens liv ligge til grund for sin egen historiske krimi, De navnløse. Her efterforsker baron Georg Rosenkrantz et spædbarnsdrab og tager læseren med ned i Nakskovs underverden anno 1897. Mellem linjerne følger i dag i to baroners fodspor — en virkelig og en fiktiv — og forsøger at tegne et portræt af et Danmark på tærsklen til en ny tid. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.