Jacob Bellens

Mennesket bag kunsten - En podcast af Tanja Luise

Kategorier:

I dagens afsnit skal du møde musiker og sangskriver Jacob Bellens. Rundt omkring på Københavns små caféer, kan du være heldig at støde på Bellens. Siden han flyttede til København som 20-årig, har han nemlig skabt størstedelen af sin musik omringet af mennesker. Jacob finder ro og koncentration i støjen og snakken omkring ham, og sommetider sniger der sig også et møde ind med et tilfældigt menneske på de forskellige caféer, som bidrager med inspiration til sangskrivningen og kompositionerne. Bellens musikkarriere startede i 2004 med debutalbummet "Scandinavian South" fra det collage prægede og samplebaserede projekt Livstrompet. I de følgende år udgav han tre albums med duoprojektet Murder: "One Year From Now It's My Birthday" (2005), "Stockholm Syndrome" (2006) og "Gospel of Man" (2010). Bellens var også forsanger og sangskriver i bandet I Got You On Tape, der udgav fire albums: "I Got You On Tape" (2006), "2" (2007), "Spinning for the Cause" (2009) og "Church of the Real" (2011). Derudover har han samarbejdet med mange forskellige kunstnere som solist og også skrevet for andre artister løbende, i nyere tid Hugo Helmig, Benal, Vera mfl.