Jan Ø. Jørgensen - mental coach og ex-verdensklasse badmintonspiller #194

Mental Vinder - En podcast af Bjarne Nielsen

Kategorier:

”Det er jo ikke en nydelse som sådan at være nervøs og skulle spille en stor kamp. Du er jo fyldt med alle mulige tanker, følelser og ubehag. Er jeg nu god nok, kan jeg det her? Uanset hvor presset jeg er – så kan jeg altid trække vejret. Her i 2025 skal jeg hjælpe Anders Antonsen og være en del af hans team. Det glæder jeg mig til.”   Ordene er Jan Ø. Jørgensens. Jan har begejstret badmintonfans over hele verden frem til sit karrierestop i 2020. Han var den første dansker til at vinde Indonesia Open i 2014, han var med til at vinde Thomas Cup (VM for herrehold) i 2016 og har været nr. 2 i verden. Nu kan du høre ham i podcasten, hvor vi følger op det interview, som jeg lavede med ham i 2010, da Jan var 22 år. Temaet for interviewet i 2010 var at være en Mental Vinder. Nu her 15 år senere får Jan en række af spørgsmålene igen. Glæd dig til at høre Jans erfaringer og gode råd til dig der vil være mentalt stærkere. 11.40 Hvad er en Mental Vinder for Jan i 2025? Det spørgsmål svarede han også på i 2010. Hør forskellen på svarene fra 2010 og her i 2025. 20.00 Hvad kendetegner en person, der ikke er en Mental Vinder?Jan fortæller om usikkerhed, og hvordan vi skal leve med den. Og vi får lov at smage på ordet UBEHAG. 23.00 Jan fortæller om sin badmintonopvækst i Svenstrup. Og sender tanker til en række nøglepersoner heriblandt sin storesøster Lone, trænerne Jan Ole, Kenneth Larsen og Kenneth Jonassen. Hvor mange brækkede ketsjere har Jan bag sig? Hør svaret i podcasten, der starter med: ”Er du sindssyg… der er mange. Prøv at mærke efter, hvad sker der lige inden du smadrer en ketsjer. Jan fortæller om sit liv efter karriere stoppet i 2020. Og om at han er på vej tilbage i badmintonsporten som rådgiver for Anders Antonsen. Jan giver tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere. Refleksion og lær dine værdier at kende er grundelementer, som skaber et stærkt fundament for udvikling af mental styrke. 55.00 Jan fortæller, hvad han ser, hører og mærker, når han er den allerbedste udgave af sig selv. Og hvordan det at visualisere hjælper ham enormt meget. Vi kommer tilbage til VM i Indien i 2009, hvor Jan taber i kvartfinalen til Taufiq Hidayat og udtaler sig Hvordan er Jans indre tilstand, når han er den bedste udgave af sig selv her i 2025? Jan vil gerne invitere Kenneth Jonassen ind i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke.   Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/  https://www.facebook.com/Yonexdk