Messias - en podcastjulekalender - 13. afsnit

Messias - en podcastjulekalender - En podcast af Katrine Nyland Sorensen

Kategorier:

Händel fik hurtigt så travlt i Dublin, at han slet ikke kunne følge med. Smock Alley Theatre længere nede ad Fishmable Street blev nødt til at aflyse forestillinger, fordi Händel lagde beslag på byens bedste musikere. Ja, man blev ligefrem nødt til at ensrette gaden, når der var Händel koncerter i Fishamble Street, fordi der opstod trafikkaos. Bærestole kunne således ikke længere ”bare parkeres” uden for Mr. Neal’s Great Musisck Hall, mens de fornemme gæster nød tonerne af Händels musik. Händel var en succes – og han var ikke en gang begyndt at præsentere sit nye publikum for sine nye kompositioner endnu. Indtil videre havde de kun lyttet til hans i forvejen kendte værker. www.handelmessiah.dk