12. Er vi danskere åndeligt blufærdige? | Henrik Højlund: Du skal ikke kunne svare på alle spørgsmål, du skal blot sige "kom og se!"

Mesterlære - En podcast af Docks

Når man følger Jesus, er der en del af pakken, der ofte bliver akavet for os danskere. Jesus siger nemlig i Markusevangeliet: "I skal rejse ud og fortælle om mig til alle mennesker i hele verden." (2020-versionen)Men det er sjældent, vi lever sådan. Faktisk er vi danskere generelt ret blufærdige, når det kommer til at dele vores tro. Og hvis du læser dette, og ikke kalder dig selv kristen, kan det være, at du har nogle andre spørgsmål - For er det overhovedet i orden at skulle dele sin tro med andre? Er det ikke for privat?Henrik Højlund oplevede et kulturchok af den bedste slags på en rejse til Etiopien for nogle år siden. For de etiopiske kristne han mødte bad og sang til Gud hele tiden, og endda som om det var det mest naturlige i hele verden. Det kom der bogen "Jeg tror, du er her" ud af, der undersøger danskernes blufærdige tro, og det er netop det, vi snakker med ham om i dagens afsnit.