Det ulmer i S-baglandet

Fagbevægelsen er gået på barrikaderne, og regeringen med Socialdemokratiet i spidsen er kravlet op i det højeste træ. Sagen om Store Bededag kan føre til storkonflikt, da de kører parallelt med overenskomstforhandlingerne, som kan risikere at gå i skuddermudder. Vi vender også Jakob Ellemanns sygemelding og tillader os at gå i rette med kommentatorkøbing - for hvornår er det nogensinde god timing at gå ned med stress? Dine værter er Anna Thygesen og Sanne Fahnøe. Producer: Marcus Eklund

Om Podcasten

Politisk kommentatorradio lige i fjæset. De to værter Anna Thygesen og Sanne Fahnøe dykker ned i ugens politiske historier og giver deres helt eget bud på, hvad der er op og ned. Det politiske landskab er nyt og mudret. Hvem har førertrøjen på? Kan de tre regeringspartier overhovedet blive enige, og hvor svært kan det være, når man har flertallet på forhånd? Hvad sker der i blå blok, hvis der overhovedet findes sådan en? Og kan de røde enes om noget som helst, nu da de skal stå på egne ben. Skarpe analyser, magtkritik og kække kommentarer. Underholdt og oplyst på samme tid.