Kritik af Klima Dan, valg på vej, bluff-forslag og Dupond og Dupont

Regeringen bør aflyse det danske stop for gasudvinding i Nordsøen og til gengæld indfører skat på ekstraordinære indtjeninger hos energiselskaberne. Sådan lyder kritikken af klimaminister Dan Jørgensen.Hvilke overvejelser har Mette Frederiksen, når hun skal beslutte sig for en valgdato, hvem diskuterer hun det med, og kan hun finde på at ignorere det radikale ultimatum om valg? Det bliver vi klogere på i dagens udsendelse.Forslag man godt ved ikke kan gennemføres hører normalt oppositionen og yderpartierne til. Men den nuværende regering holder sig ikke for god til at være med. Vi ser nærmere på fænomenet.Til sidst ser vi nærmere på da Mette Frederiksen fra talerstolen til Socialdemokratiets årsmøde kaldte Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen for Dupond og Dupont. Hvad karakteriserer de to detektiver fra Tintin, og hvilken tegneseriefigur er statsministeren egentlig selv? Medvirkende: Tidligere energiminister Poul Nielson, Lars Løkke Rasmussen, politisk redaktør på Weekendavisen Arne Hardis og tegneserieekspert og tidl. litteraturredaktør Søren Vinterberg.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleRedaktion: Silas Moody

Om Podcasten

Politisk kommentatorradio lige i fjæset. De to værter Anna Thygesen og Sanne Fahnøe dykker ned i ugens politiske historier og giver deres helt eget bud på, hvad der er op og ned. Det politiske landskab er nyt og mudret. Hvem har førertrøjen på? Kan de tre regeringspartier overhovedet blive enige, og hvor svært kan det være, når man har flertallet på forhånd? Hvad sker der i blå blok, hvis der overhovedet findes sådan en? Og kan de røde enes om noget som helst, nu da de skal stå på egne ben. Skarpe analyser, magtkritik og kække kommentarer. Underholdt og oplyst på samme tid.