Socialdemokratiets korte arme og PFAS-svin i Venstre

Socialdemokratiet i København overvejer at tage støtten fra Ungdomshuset, fordi de har fejret Ritt Bjerregaards død. Er det problematisk, at man kan miste støtten, hvis man gør noget, Socialdemokratiet ikke bryder sig om?Andet interview går lidt i hårknude, da Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen ikke vil svare på, om de vil have den danske svinebestand undersøgt for PFAS, efter det er fundet i æggeblommer. Han får muligheden i over ti minutter i træk, men nægter at svare.Modtagecenteret i Rwanda er sat på pause, og det vender vi med Mikkel Andersson, inden Søren Søndergaard (Ø) fortæller, hvorfor det er forkasteligt, at den danske stat opfordrer til at deltage i et dystopisk byggeri i Saudi Arabien, der allerede nu har kostet menneskeliv.Vært: Nicolai DandanellGæster: Laura Rosenvinge, politisk ordfører for S i Københavns KommuneErling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører i VenstreMikkel Andersson, chefredaktør KontrastSøren Søndergaard, EU-ordfører EnhedslistenRedaktion: Silas Moody

Om Podcasten

Politisk kommentatorradio lige i fjæset. De to værter Anna Thygesen og Sanne Fahnøe dykker ned i ugens politiske historier og giver deres helt eget bud på, hvad der er op og ned. Det politiske landskab er nyt og mudret. Hvem har førertrøjen på? Kan de tre regeringspartier overhovedet blive enige, og hvor svært kan det være, når man har flertallet på forhånd? Hvad sker der i blå blok, hvis der overhovedet findes sådan en? Og kan de røde enes om noget som helst, nu da de skal stå på egne ben. Skarpe analyser, magtkritik og kække kommentarer. Underholdt og oplyst på samme tid.