Hun skulle dø, fordi hun havde forelsket sig i den forkerte
Min kærlighedshistorie - En podcast af Ally & Ude og hjemme
Kategorier:
Som anklager kom Jeanette Wincentz Andersen helt tæt på en kærlighedshistorie, der endte så tragisk, at den rystede hele Danmark. Nemlig historien om 18-årige Ghazala, der blev skudt af sin egen bror foran Slagelse banegård. Hun skulle dø, fordi hun var forelsket. Og fordi hendes hemmelige forhold havde krænket familiens ære.Den erfarne anklager blev selv berørt under retssagen. Da hun afhørte Ghazalas store kærlighed, måtte hun synke et par gange.Hun fortæller her historien om Ghazalas liv, inden det blev taget fra hende. Historien handler om stor forelskelse, mod og en ubærlig jagt på ungt par, der skulle dræbes. Jeanette Wincentz Andersen er lige nu aktuel med bogen ”At afsløre en morder.” I den fortæller hun om sager, hun ikke kan glemme igennem sine 40 år som anklager. Bogen er dedikeret til Ghazala. Og nu er det her jo en kærlighedspodcast. Så du kan også høre anklagerens egen kærlighedshistorie, som handler om at møde den helt rigtige mand, når man ellers skulle noget andet.