Kunsten, filosofien og eksistentiel sundhed

Lyt med når professor Finn Thorbjørn Hansen forklarer, hvorfor forskning i trivsel med fordel kunne vende sig mere imod kunsten og filosofien. For netop igennem æstetikken forbinder mennesket sig med verden på en sjælfuld og langsommelig måde.  Hør ham fortælle, om et forskningsprojekt i Malmø, hvor man uddelte kultur på recepter til mennesker med ondt i sjælen.  Finn Thorbjørn Hansen fortæller også, at kunst og filosofi er visdom, og at mennesker, der beskæftiger sig med de to vidensområder, oplever heling. Men også, at det stadig er et mysterium, hvad det er, der gør det. Ikke mindst kan du i denne episode høre om, hvordan pædagogik i gamle dage var et filosofisk fag i bred forståelse. Et visdomssøgende fag, der blandt andet så barnet som underfuldt, gav plads til langsommelighed og til at lytte med hjertet ♥

Om Podcasten

I podcasten til Pædagogisk Extrakt taler vi om det, der rører sig, i den pædagogiske verden. Vi inviterer i hvert afsnit en eller flere gæster i studiet til en samtale om noget, der optager pædagoger, forskere og andre med tilknytning til det pædagogiske område lige nu. Podcasten er produceret af Pædagogisk Extrakt, VIA Pædagoguddannelsen Redaktører: Erika Zimmer Brandt og Anne Mette Buus Teknik og lyddesign: Søren Valur