Min tone i livet: Fantasillion - Queen & David Bowie, Under Pressure

Kim Glad Wagner er en erfaren herre på den danske musikscene, der netop har udgivet sit debutalbum under navnet Fantasillion. Et alias, der er synonym med stærkt iørefaldende popmusik et farverigt sted mellem retro og nutidighed og med sans for den gode melodi. I Kims musikalske inspirationskasse er Queen altid at finde. Og særligt David Bowie-samarbejdet "Under Pressure" (1982) har han et nært forhold til. Sangen er et verdenshit, og millioner af mennesker har forhold til den. Alligevel føler Kim, at "Under Pressure" er "hans sang". Fantasillions debutalbum Attention Junkie Monkey byder på 10 yderst velkomponerede og -arrangerede sange, heriblandt den musikalske love story "Century". Varighed: 5:06 Foto: Daniel Buchwald

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.