Min tone i livet: Signe Trøst Jørgensen - Suede, Trash

Min tone i livet - En podcast af Biblioteket Frederiksberg

Kategorier:

"Hvis man roder i en hvilken som helst genbrugsbutik, så kan næsten altid finde cd'en... jeg har en lille samling, for jeg kan ikke have, at de bare ligger dér!" Signe Trøst Jørgensen er sygeplejestuderende og har været vild med rockmusik siden de spæde teenageår. Særligt definerende blev britrockerne Suede og deres sortromantiske hymne til alle udstødte og fremmedgjorte, "Trash", fra det storsælgende album Coming Up (1996). Dén sang gav Signe en fornemmelse af at være del af et fællesskab af ligesindede. Og selvom den har fulgt hende i 25 år, så hun er aldrig blevet træt af nummeret - eller af Suede. Hør Signes egen musik under aliaset fru Thomsen - en samling fine og vedkommende pop/rock-sange om nogle af de mennesker, man ikke ser på gaden eller møder i Brugsen, men som lever i det skjulte. THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY Dette er det fjerde afsnit i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! fortæller om "livsdefinerende" sange. Hør også de tre første afsnit, hvor det handler om numre med henholdsvis Bon Jovi, The Beatles og The Flaming Lips. Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. Varighed: 5:39