Ministertid Live - Ida Auken, Johannes Lebech, Anne Birgitte Lundholt

Hvad gør man som minister, når mediestormen bygger sig op i form af en stor national dagsorden som den nuværende PFAS-skandale? Hvad betyder for det danske forsvar og samfund, at kvinder står til at blive indkaldt som værnepligtige. Herudover er regeringen presset i meningsmålingerne, men er der overhovedet et alternativt flertal i sigte?Få svarene på disse og flere spørgsmål i Danmarks mest eksklusive radioprogram, hvor adgangsbilletten er, at der står ‘forhenværende minister’ på visitkortet.Gæster:Ida Auken, forhenværende miljøminister, Socialdemokratiet.Johannes Lebech, forhenværende kirkeminister, Radikale Venstre.Anne Birgitte Lundholt, forhenværende industri- og energiminister, Konservative.Vært og tilrettelægger: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, forhenværende økonomi- og indenrigsminister, Liberal Alliance.

Om Podcasten

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til [email protected]