Ministertid: Marianne Jelved

Den radikale Marianne Jelved er ugens gæst hos Simon Emil i Ministetid, hvor en af 1990’ernes mest magtfulde politikere fortæller om da hun holdt fast i at afskaffe det toldfrie salg mellem EU-landene på trods af vrede fra Tony Blair og Gerhard Schröder, hvordan hun forhindrede Nyrup i at udskrive folketingsvalg i 1997 under trusler om, at de radikale ville forlade hans regering, og om hvordan hun afværgede et internt kupforsøg fra sin forgænger som radikal partileder, Niels Helveg Petersen. Og om hvorfor hun i 1993 fravalgte statsministerposten i en borgelig regering til fordel for at blive økonomiminister i en socialdemokratisk.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Om Podcasten

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til [email protected]