Ministertid Special - Statsminister Poul Schlüter 

Poul Schlüter var konservativ statsminister fra 1982 til 1993. Først undervurderet, senere kendt for at genoprette dansk økonomi, men også for fodnoter, atomvalg og Tamilsagen. Hør en nørdet samtale med en af de historikere, der ved mest om Poul Schlüter og hans tid, Niels Wium Olesen

Om Podcasten

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til [email protected]