55 | Hvorfor er Quiet Quitting så vigtigt?

Fra tid til anden møder vi nye begreber og buzzwords. Et af de helt store i øjeblikket er Quiet Quitting.I denne episode prøver vi at forstå, hvorfor Quiet Quitting er opstået - og hvad det betyder.Er Quiet Quitting noget nyt? Har det altid eksisteret? Og hvorfor er det så vigtigt at tale om?Quiet Quitting beskrives som ”Det tavse selvforsvar mod et arbejdsliv ude af balance”. Det ermedarbejderens måde at signalere, at man synes, at arbejdet fylder for meget - og at det tager for meget tid og energi. Quiet Quitting har skabt debat. Vi ser det som en vigtig og sund tendens – og noget som måske er starten på et paradigmeskifte inden for selvledelse, samt sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det er et nyt perspektiv og det bør vi tage alvorligt - som medarbejder og ikke mindst som leder.Hvad gør du, hvis du tager dig selv i at være i gang med at quiet quitte? Og hvad gør du, hvis du fornemmer, at dine medarbejdere tjekker mere og mere ud af deres arbejde?Selvom det er en vigtig tendens, vi ser, så har vi et fælles ansvar for, hvordan vi håndterer det på en ordentlig måde. Vi giver vores bud på, hvad du som henholdsvis leder og medarbejder selv kan gøre, når du kan mærke begrebet på egen krop. Tak fordi du lytter medDine værter Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.