58 | Et år med mod til indsigt og udvikling

I denne episode kigger vi tilbage på et år med “mod til indsigt og udvikling”. Vi har i løbet af året haft mange spændende mennesker med i studiet, og vi har også selv kastet os over en lang række forskellige emner.Vi har talt om bundlinjer, om trivsel, om quiet quitting, om at lede opad og meget mere. Vi er blevet klogere, har fået ny indsigt, inspiration og perspektiver. Vi har blandt andet haft fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i studiet i begyndelsen af 2022 til en snak om, hvad fremtiden bringer, og i denne episode taler vi blandt andet om, hvordan det så er gået siden.Vi drømmer os mod varmere himmelstrøg med Tamira Snell, der er sejlet ud i verden med familien. Vi taler om dengang, vi så flokdyr overalt, efter Henrik Tingleff havde været i studiet. Og vi filosoferer over dengang, vi havde Ole Fogh Kirkeby & Ole S. Rasmussen i studiet til en samtale om stress. Måske har du været med os hele vejen fra starten i 2021 og måske er du kommet til undervejs. Uanset er vi utrolig glade for hver og en, der lytter med og har med dette afsnit lyst til at give dig et indblik i et år med “Mod til indsigt og udvikling”. Der er altid nogle emner og gæster der sætter et større aftryk end andre, og som måske lige rammer en tendens i tiden. Vi har fundet nogle af de episoder frem, der har gjort en forskel for os, som vi synes har nogle gode pointer. Vi håber at vores rundtur i dag kan være med til at give dig lidt ny inspiration - og minde dig om det du skal huske i dit liv, hvad end det handler om din sundhed, performance, dit mod, din selvomsorg eller dit perspektiv på dig selv og verden omkring dig. Tak fordi du lytter medDine værter Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.