67 | Gæster - Henrik Kongsbak & David Hansen - Skift gear og sæt udvikling ind i dine vigtigste arbejdsopgaver

Er det ikke paradoksalt, at vi både effektiviserer og optimerer mere og mere og samtidig arbejder mere og mere? Vi bliver flere medarbejdere på arbejdspladserne. Vi optimerer, effektiviserer og digitaliserer. Og alligevel har vi en følelse af, at vores arbejdsliv kører på “overdrive”. Det er utroligt svært for mange at finde den rette balance - og det rette gear – for vores arbejdsliv. Men hvorfor er det egentlig så svært? Og hvordan skifter man til et gear, der passer? Vi har i dag to spændende gæster med i studiet, der har erfaring med netop den problematik - og det at skifte gear - og vi glæder os til at tage fat på emnet med dem. David Hansen er Ph.d. fra DTU Management, tidligere chef for det Danske Spejderkorps, associate professor ved SDU, bestyrelsesmedlem af IDA og en erfaren konsulent, der hjælper virksomheder med at opbygge en bæredygtig forbedringskultur. Henrik Kongsbak er erhvervspsykolog med 25 års erfaring med at hjælpe offentlige og private kunder med at skabe bedre resultater gennem bedre samarbejde. Han er også tidligere vinder af Konsulentprisen og ekstern censor ved de tekniske universiteter. I denne episode skal vi tale om, hvordan man skifter gear. Det handler nemlig ikke om at komme op i omdrejninger, som man ellers siger. Det handler om at skifte giver, så omdrejningerne kommer ned, mens effektiviteten kan blive oppe. Og somme tider så er det måske også okay, at effektiviteten ikke skal stige hele tiden. Vi taler om at komme fra kortsigtede til langsigtede beslutninger. Om at uddelegerer ansvaret og opgaverne. Om tillid til medarbejderne. Og om hvordan vi skaber et mere bæredygtigt arbejdsliv. Tak fordi du lytter med.Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilinndsigtogudvikling.dkVærter: Michael Casparij og Vinnie Davida SøndergaardSamarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.