En mors umulige valg

Moderdyret - En podcast af KRAES

Kategorier:

Hvordan overlever man, når man må give slip på sine børn?Anne Gunnhild Albertsen er alenemor til to drenge og arbejder som supply chain coordinator i Aarhus. I sommerferien sender hun sine sønner afsted til deres far i USA. Men da de er taget afsted, sker der noget, hun ikke havde set komme: Hun kollapser. Hendes krop siger stop. Sjælen skriger. Hun kan ikke rejse sig – og bliver efterfølgende diagnosticeret med PTSD.Midt i det totale sammenbrud træffer Anne en beslutning, der for mange vil føles umulig: Hun lader sine børn blive hos deres far, mens hun forsøger at hele. Hun tror, det kun bliver for en kort periode. Men så rammer coronapandemien, verden lukker ned – og hun ser ikke sine børn igen før to år senere. Først fire år efter kommer de hjem til Danmark.I dette afsnit af KRAES podcasten Moderdyret fortæller Anne ærligt og sårbart om livet i undtagelsestilstand. Om moderskabets mørkeste øjeblikke og den skam og skyld, der kan følge med, når man må vælge sig selv for at overleve. Og om den lange vej tilbage til sig selv – og sine børn.