Podcast: En computer kan spille skak som et menneske. Men kan den opføre sig som et?

Med udviklingen af kunstig intelligens har computere i dag overtaget en række af de funktioner, som mennesker tidligere tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og holder øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse.   Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens.   Professor i logik og kunstig intelligens ved DTU Thomas Bolander forklarer i denne podcast, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et samspil med mennesker.

Om Podcasten

Moderne Ideer fra Information leverer svar på vor tids største udfordringer fra de mennesker, der ved allermest om dem.