"Hvem har givet Andrea lus?"

Der er fest i forældregruppen… men er der nu osse det? I denne episode er vi på fælleskommunikationen på Aula, i forventningsafstemningen til engagement for store og for små, i snakken om, om andre forældre partout skal blive nye venner og om hvor lidt, det egentlig er OK at magte, når man har skolebørn. Vi taler om at få et blik ind i andres forældreskab, om dem, der altid rækker hånden op til forældremøde og dem, der aldrig gør. Om legeaftaler, voksen akavethed og om ”dårlige undskyldninger.” Vi taler om ensretning i fraværet af andres børneopdragelse – hvorfor skal vi have en kollektiv politik for alt muligt, fordi DU ikke kan sige nej til dit barn? Og så taler vi om, når en god idé flyder over sine grænser og vi inviteres til forældre-hyttetur, forældredruk og om verbale, online slagsmål over en kønsbestemt fødselsdag… velkommen til forældregruppen! Panelet består af Nanna Schultz og Julia Lahme. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelæggelse: Emma Kleist Christensen.

Om Podcasten

En hudløs ærlig panel-podcast om moderskabet. I momkind podcasten sætter vært Majbritt Maria Lundgaard, sammen med et skiftende panel, fokus på alt det, der følger med, når man er nogens mor. Den ubetingede kærlighed, styrken og magien, men i den grad også søvnmanglen, hæmoriderne, bekymringerne, de store svære følelser, den dårlige samvittighed og alt derimellem. Skal dit brand annoncere i momkind podcast? Så skal du skrive til [email protected]. Redaktør og tilrettelæggelse: Emma Kleist.