JULESPECIAL: "Ferie med børn"
momkind podcast - En podcast af Nanna Schultz
Kategorier:
DETTE AFSNIT ER EN GENUDGIVELSE! Vi har været en tur i gemmerne og fundet et lækkert afsnit, som vi synes er et genhør værd. Det kan altså være, at du hører afsnittet og tænker “hov, det har jeg da hørt før”. Men det synes vi faktisk ikke gør noget, når det nu er sådan et sjovt, skarpt og stadig yderst aktuelt emne: Ferie med børn. I afsnittet snakker vi om at være hjemme med børnene i ferien og om at tage ud og rejse med børn. For er det overhovedet ferie for de voksne, når børnene også holder fri? Du kan høre om Christina Sanders SKIDEGODE ferie, om at være en "julebobs" og om at føle, at ens hjem pludselig strammer om skuldrene på én, når man rammer 10. dagen hjemme med børnene. Afsnittet blev første gang sendt d. 18. januar 2023, og i panelet var Ane Høgsberg og Christina Sander.