Episode 231

Først handler det om to teenagedrenge, der var ude for at omdele aviser, hvorefter de fik en bid pizza. Mens de sad og spiste, kørte en sort bil forbi, og drengene bemærkede, at passagerne kiggede intenst på dem. Pludselig standsede bilen, lavede en u-vending og kørte tilbage imod dem. Bagefter handler det om tre børn, der blev puttet og fik læst en godnathistorie højt af deres 17-årige barnepige. Det var fredag aften, og deres forældre var til bryllup. Men midt om natten vågnede børnene og opdagede, at deres barnepige ikke lå i sin seng. Det var mærkeligt, noget føltes forkert, så de stod op og gik rundt i det mørke hus for at finde hende. Og kort efter gjorde de en mareridtsagtig opdagelse.Assisterende research: Ninna Andreasen og Sandie LarsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:07:10Sag 2: 00:55:52Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.Facebook: @moerkelandInstagram: @moerkelandpodcast 
Mail: [email protected]: Bensound Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee