Miniepisode 12

Det var tidligt om morgenen, da en ung mand ringede til alarmcentralen med en usandsynlig historie. Han var vågnet ved siden af en fremmed kvinde i sin seng. Hun var død, og han anede ikke, hvordan det var sket, eller hvem hun overhovedet var. Bagefter handler det om en studerende, der fandt en papkasse i et øde skovområde. Synet, da han kiggede ned i kassen, var så grotesk, at han tøvede med at tilkalde hjælp. Han ville ikke risikere at blive mistænkt for noget. De to sager og fire andre taler vi om i dagens miniepisode.Assisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound.com

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.

Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

Facebook: @moerkeland 

Instagram: @moerkelandpodcast 

Mail: [email protected]

Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee