Agent Samsam eps. 8 - Mændene i skyggerne

Den 62-årig mand, som Ahmed Samsam selv har udpeget som sin kildefører skal for retten. Han er ifølge DRs oplysninger tiltalt for at have lækket informationer om netop Samsams sag til pressen. Spørgsmålet er om sagen skal køre for åbne døre eller om alt, der kommer frem skal mørklægges og hvad de her hemmelige mænd fra efterretningstjenesterne kan lære os om Ahmed Samsams sag.

Om Podcasten

Podcasten "Mørklagt" undersøger den kriminelle underverden, afdækker de hemmelige efterretningstjenesters arbejdsmetoder og afslører forbrydelser, der foregår lige nu. SÆSON 3 - KIDNAPPET: Dybt inde i den colombianske jungle sidder den fynske gartner Niels Frantzen kidnappet. Hjemme i Danmark venter hans fire voksne børn på, at telefonen ringer. De har fået en voldsom opgave. Hvor længe Niels skal sidde som gidsel i den colombianske jungle afhænger nemlig af deres evne til at forhandle med den colombianske oprørsbevægelse FARC. SÆSON 2 - SKYGGEKRIGEN: Afsløringen af russiske spioner på land, mulige russiske spionskibe langs de nordiske kyster og jagten på, hvem der stod bag sprængningen af Nord Stream. SÆSON 1- AGENT SAMSAM: Historien om Ahmed Samsam, der er dømt for terror, men hævder at have været dansk agent. --------- Har du en historie, vi bør undersøge nærmere? Kontakt os via dr.dk/tipos eller skriv til [email protected]