Trailer: Lyssky - Kirkerup-komplekset

På et mørkt stisystem ved Sorø bliver en 15-årig efterskolepige forsøgt bortført og voldtaget. Fem måneder senere bliver en 13-årig pige bortført, voldtaget og holdt fanget i 27 timer. Da den formodede gerningsmand bliver fanget, går det med det samme op for politiet, at de to sager måske kan kobles til det syv år gamle drab på den 17-årige Emilie Meng. Det her rejser samtidig spørgsmålet: Har en dansk serieforbryder i en årrække forsøgt at bortføre, voldtage og endda dræbe en ung pige på Vestsjælland, uden at han blev stoppet af politiet? I podcasten "Lyssky - Kirkerupkomplekset" samles fortællingerne om de tre alvorlige forbrydelser, den dykker ned i politiets arbejde - og fejl - i opklaringsarbejdet og undersøger hvilke beviser, der kommer til at spille en afgørende rolle i det, der bliver kaldt en af Danmarkshistoriens største retssager. Hør hele serien lige nu ved at søge efter "Lyssky" i DRLYD.

Om Podcasten

Podcasten "Mørklagt" undersøger den kriminelle underverden, afdækker de hemmelige efterretningstjenesters arbejdsmetoder og afslører forbrydelser, der foregår lige nu. SÆSON 4 - MASSØREN: På en massagebriks i Hovedstadsområdet tager en lindrende oplevelse pludselig en drejning. Mens afslappende musik flyder ud af højttaleren, og der egentlig skulle tages hånd om de nakkesmerter, 'Pernille' har, ændrer massagen karakter. 'Pernille' oplever nu, at massøren begynder at røre hende intime steder på kroppen. Hun anmelder det aldrig. Hun føler sig skamfuld. Men hvad hun ikke ved er, at Massøren har været i retten fire gange på ti år med anklager om seksuelle krænkelser under behandlingen. To gange er han dømt. To gange frikendt. I podcasten "Massøren" undersøger DR Dokumentar, hvor grænsen går mellem et overgreb og en alternativ behandling - og hvem der holder øje med de behandlinger, der er mere alternative end det almindelige sundhedssystem kan tilbyde. SÆSON 3 - KIDNAPPET: Dybt inde i den colombianske jungle sidder den fynske gartner Niels Frantzen kidnappet. Hjemme i Danmark har hans fire børn fået til opgave at behandle ham fri. SÆSON 2 - SKYGGEKRIGEN: Afsløringen af russiske spioner på land, mulige russiske spionskibe langs de nordiske kyster og jagten på, hvem der stod bag sprængningen af Nord Stream. SÆSON 1- AGENT SAMSAM: Historien om Ahmed Samsam, der er dømt for terror, men hævder at have været dansk agent. --------- Har du en historie, vi bør undersøge nærmere? Kontakt os via dr.dk/tipos eller skriv til [email protected]