Signe Tobiasen

I de sidste par år har Signe Tobiasen spillet Danmark og store dele af Europa tyndt som bassist i Nelson Can. Trioen har haft nydt godt af en succes, der bunder i mangeårigt dedikeret arbejde for at opnå den - og de første spæde skridt blev trådt på Odder-egnen da Signe var 13 år. I dag arbejder den 28-årige musiker ud fra København, hvor hun studerer og er dybt engageret i frivilligt arbejde hos Universitetsradioen. Den store udfordring er, at skabe en dynamisk hverdag eller en rytme i et arbejdsliv, der giver plads til håndtering af atypiske arbejdstider - noget der er for lidt fokus på hos arbejdsgivere og politikere.

Om Podcasten

I denne podcastserie møder vi mennesker, der har kastet sig ud i et liv med musik og som lever af det i dag. Tilfælles for dem alle er, at de er drevet af en skabende kraft og en kunstnerisk ånd, der vil inspirere os andre. Men vejen dertil går mange veje og det er ikke dem alle, der er lige farbare - og der er ikke en drejebog eller uddannelse, som kan guide dem i den rigtige retning. Hvorfor og ikke mindst hvordan er de havnet i en verden med kunst og musik, fremfor et mere sikkert valg, som f.eks. butiksassistent, sygeplejerske eller advokat. Vi møder direktøren for et mediehus, manageren, musikeren og hende der jagter projekter, hvor man kan være med til at forme, kreere og skabe.