‘Musikkens Rødder': Højskolesangbogen – bestselleren der definerer os som danskere

Danmarks bedst sælgende bog er ‘Højskolesangbogen', og den er solgt i mere end 2,8 millioner eksemplarer, siden den blev udgivet første gang i 1894. Bogen er fyldt med sange, der handler om fædreland, natur, kristendom, fællesskab, oplysning og heltemod, mens flere og flere moderne sange også vinder indpas, som årene går. Men ved du egentlig, hvordan ‘Højskolesangbogen' har fået så stor betydning for fællessangen i Danmark, og har du styr på hvilke personer og idéer, der ligger til grund for dens succes? Manden, der lægger de teoretiske grundsten til højskolebevægelsen, har nærmest ligeså mange titler, som dragedronningen Daenerys Targaryen i ‘Game Of Thrones'. Der er nemlig tale om Nikolai Frederik Severin Grundtvig, som både kan tituleres som forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, filolog, skolemand, foredragsholder og politiker. Grundtvig er selvfølgelig en institution i den danske kultur- og samfundshistorie. Han har med sine salmer været med til at skabe billederne for vort indre øje, når vi tænker på Danmark, men det var specielt hans evne til at holde stærke foredrag, der satte gang i arbejdet med ‘Højskolesangbogen'.Den første højskolesangbogHer begynder altså den danske fællessangstradition, selvom det nok højst sandsynligt er blevet dyrket andre steder. Men sangen, og det at være fælles om at synge, er noget, som folket føler for. På det her tidspunkt i Danmarkshistorien blæser de politiske vinde nemlig stærkt i Danmark. Vi har tabt Norge i 1814, vi har været i krig med englænderne og Danmark er gået bankerot i 1813.I det hele taget er der utilfredshed blandt de danske borgere, som sætter enevældet under pres, og midt i alt det er Grundtvigs oplysningstanker meget inspirerende for dem, der lytter med – og sangene bliver en motiverende faktor for de, der ønsker ændringer i Danmark. Nogle af dem, der bliver inspireret af Grundtvigs tanker er forstanderne på tre højskoler, der skulle blive definerende for indholdet i ‘Højskolesangbogen': nemlig Askov, Vallekilde og Testrup-højskole. Herfra beslutter man på et tidspunkt at samle de mange sange, der synges rundt omkring i landet, i tre bøger. Askov-bogen indeholder de historiske sange, Vallekilde-bogen de kristne sange og salmerne, mens Testrup-bogen indeholder modersmålssangene og de nordiske sange. Smider egne sange ind i miksetPå et tidspunkt vælger man at slå bøgerne sammen, og i 1894 udkommer den første udgave af det, vi i dag kalder ‘Højskolesangbogen'. Den indeholder sange af Grundtvig – selvfølgelig – men også B.S Ingemann, St. St. Blicher og selveste HC. Andersen er med. Sidstnævnte med den ikoniske ‘I Danmark Er jeg Født'.‘Drengene fra Sankt Petri': ‘I Danmark er jeg Født'I 1922 udkommer ‘Højskolesangbogens Melodibog', og det ændrer opfattelsen af fællessangen i Danmark. Carl Nielsen, Oluf Ring, Thomas Laub og Thorvald Aagaard er mændene bag melodibogen, og de gør noget, der helt sikkert ville få debatten omkring højskolesangene til at stå i flammer, hvis det var sket i dag. De fjerner nemlig halvdelen af de melodier, der allerede findes og erstatter dem med deres egne. Og de fire komponister er på en mission: Det skal være så let for danskerne at gå til melodierne, som muligt. Ingen toneartsskift. Ingen indviklede akkorder. Ingen kompliceret notering af noderne. Sangene skulle kunne synges af alle, både med og uden klaver, så det var vigtigt, at man både kunne huske sangene, og at de lå lige til for alle sangstemmer. På den måde bliver sangene både lette at lære og svære at glemme, som for eksempel ‘Jeg ved En Lærkerede', hvis melodi er skrevet af komponist Carl Nielsen. ‘Højskolesangbogen'...

Om Podcasten

'Musikkens Rødder' hedder det, og det er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af.