Branchens Brevkasse #4: Chefer på gulvet, En flad i ansigtet, og Undertøj i personalegave

Endnu en brevkasse til podcasten, med jer skønne lytteres spørgsmål. Og den er altså ikke en udramatisk en af slagsen! Ida, Fiona og Anne snakker om de forskellige typer chefer, der findes. I den kategori findes typen, som kun en gang imellem vil ned og køre service, men som formår at fucke alt op for alle os, der er der hver dag. Men Ida og Fiona fortæller os også om de oplevelser, de har haft med sexchikane og krænkende adfærd. Og hvis titlen ikke allerede afslører det, så handler det om vold fra en gæst og uønsket undertøj fra en kollega.Husk at I altid er velkommen til at skrive ind til Anne, med nye breve på Instagram: Annehund_official og så må du have en rigtig god lytter!

Om Podcasten

Sæt dig til bords blandt byens tjenere, bartendere, runnere, og opvaskere, når de tager dig igennem restaurantbranchens værste arbejdsforhold, uhøflige gæster og kampen om drikkepengene. Sammen med to ugentlige gæster vil vært Anne Lund Larsen fortælle historier og, give gode råd videre, for at sikre at du ikke begår de samme fejl, hun selv begik. For hvorfor ender Anne altid tilbage i armene på restaurationsbranchen på trods af, at favntaget er kejtet og grusomt? Det finder vi ud af, når den sidste gæst er gået.