Jødisk liv i det middelalderlige Egypten

I dagens afsnit vil lektor i historie, Philip Ackerman-Lieberman, fra Vanderbilt University i Nashville, Tennessee fortælle om den ofte ukendte side af den egyptiske jødiske historie: Jøderne i det shiitiske Fatimide-kalifat i år 969-1174. De egyptiske jøder i Fatimide-kalifatet var dengang en beskyttet minoritet på omkring 40.000, som i store træk var integreret i det egyptiske samfund. Optagelsen stammer fra eventet "Jøder i Mellemøsten: Den Egyptiske Historie", der oprindeligt blev afholdt i december 2017 i samarbejde med Det Jødiske Samfund.

Om Podcasten

I foreningen NASIM ønsker vi at udbrede et nuanceret kendskab til Mellemøsten. NASIM er et akronym for Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten og betyder desuden ”brise” på arabisk, persisk og tyrkisk.