Risiko for perioder med udsving i energipriserne

De seneste års udsving i gas- og elpriserne har tydeligt vist, hvor afgørende energipriser er for inflationen. I de kommende år vil kolde vintre eller reduktioner i forsyningen af naturgas kunne betyde nye perioder med stigende gas- og elpriser. På længere sigt risikerer Danmark større udsving i elprisen i takt med, at sol- og vindenergiens andel af den samlede elforsyning vokser, og forsyningen dermed bliver mindre stabil. Større udsving i energipriserne skærper kravene til centralbankernes analyse og kommunikation. Økonom Victoria Havsteen Branner uddyber i ny podcast fra Nationalbanken. Vært: Teis Hald JensenTeknik: Rune Holberg

Om Podcasten

Velkommen til Nationalbankens podcast om økonomi.Her fortæller Nationalbankens økonomer om deres arbejde med at analysere økonomien og overvåge den finansielle stabilitet.