Mordet i paradis

I 1995 er 17-årige Birgitte på vej hjem fra en glad aften med gode venner. Hun bor på øen Karmøy – et lille paradis hvor alle kender alle. Derfor er hun også helt tryg, da en mand i en bil tilbyder hende et lift. Måske kender hun ham endda rigtig godt. Hun ved bare ikke, hvad han skjuler under overfladen. Birgitte kommer aldrig hjem. Hun bliver fundet død, ikke langt fra forældrenes hjem.Sagen, der rystede lokalsamfundet, skulle tage 28 år at opklare. Og det skete med hjælp fra en uventet kant: en dansk matematik-forsker.

Om Podcasten

Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Denne serie rejser verden rundt og fortæller om de sager, der hjemsøger et land: fra mordet på lille Gregory i Frankrig til tv-værten i Brasilien, der selv bestilte mordene til sit krimimagasin.

Fortællingerne i serien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, så som retdokumenter, interviews, dokumentarer, artikler og ligende. Enkelte dele af fortællingerne er dramatiseret af hensyn til formidlingen.

Nationens mareridt er en podcast fra ALLY // Ude og Hjemme
Produceret af Buddy Buddy
Klip og lyd: Gustav Niepoort
Manus: Johan K. Jensen
Tilrettelægger og fortæller: Thomas Klinkby