Med Anna Emma Haudal på Vejrhøj

Naturen kalder - En podcast af DR

Kategorier:

Tiden bliver tynd, når Anna Emma Haudal begiver sig op på toppen af den vældige bronzealdergrav Vejrhøj i Odsherred. Forfatteren og instruktøren bag tv-serien Doggystyle synes, at stedet har en særlig magi over sig. Anna Emma Haudal ser gravhøjene som hellige rum, hvor hun føler sig i kontakt med de mennesker, der har skabt stedet for 3500 år siden. I 'Naturen kalder' møder hun arkæolog Gert Hougaard Rasmussen, som kan fortælle hende mere om gravhøjenes funktion og den enorme bedrift, det var at bygge dem. Tilrettelægger: Diana Bach.