Nede Mette: Tillid til Zuckerberg?
Nede Mette - En podcast af DR
Planlægning af voldelige optøjer, folkemord og stormløbet mod den amerikanske kongres. Det er ikke småting Facebook, bliver beskyldt for at have lagt platform til i de mange tusinde sider lækkede dokumenter, som whistlebloweren Frances Haugen tog med sig, da hun forlod virksomheden i protest tidligere i år. Hun fortæller om en virksomhed, der hellere vil tjene penge end passe på brugernes sikkerhed. Lækket er bare et i rækken af møgsager for den amerikanske techgigant - og spørgsmålet er, om man overhovedet kan stole på, at Zuckerberg og co. kan få rettet op på platformen? Det mener Facebooks danske chef, Martin Ruby, som i denne uge lægger vejen forbi studiet til en snak om Haugen, folkemord og hvorfor man midt i krisen valgte at ændre navn fra Facebook til Meta. Vært: Andrea Dragsdahl og Thomas Tjaerandsen.